Filtrer
Sted
Sorter
Vores anbefaling
Opdateret: 30. Desember 2022
Digital markedsføring er et vidt begreb, som omfatter annoncering på sociale medier, søgemaskineoptimering, indholdsmarkedsføring, nyhedsbrev og betal-per-klik-annoncering.
Du får den bedste effekt, hvis du planlægger og udarbejder en strategi, som møder målgruppen på tværs af forskellige kanaler. Samtidig skal du være opmærksom på, om markedsføringskanalen passer til din virksomhed. Hvis din målgruppe bruger mest tid på LinkedIn, kan det være spild at bruge ressourcer på Instagram. Føl dig ikke presset til at være overalt til enhver tid, specielt hvis du er en nyopstartet virksomhed. Start med én platform til digital markedsføring og udvid over tid.
Hvis du er usikker på, om du bør få hjælp udefra, kan det være smart at tænke over, hvor meget tid du har tilgængelig. Det kan kræve en del ressourcer og tid at sætte sig ind i forskellige digitale markedsføringskanaler og diverse strategier. Som det mindste bør strategierne opfølges på en god måde for at sikre, at de er effektive og betaler sig.
Det er desuden meget vigtigt, at du vælger kanaler, som er hensigtsmæssige for virksomheden og som møder målgruppen godt. Erfarne markedsføringskonsulenter har stor erfaring og høj kompetence. De ved, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer. Mange vælger derfor at få hjælp af markedsføringsbureauer eller markedsføringskonsulenter for at få hjælp til at finde en effektiv strategi.
Det er vigtigt at starte med at sætte mål. Strategien går ud på, hvordan du når disse mål. Det kan for eksempel være at sælge produkter i webshoppen, hjælpe kunder med at finde frem til relevant information eller at booke salgssamtaler. Det kan være nyttigt at opsætte mindre mål på vejen mod det store mål.
Strategien bør kunne måles, det vil sige, at du skal have nøgletal som siger noget om, om du lykkes eller ej. Dette kaldes for KPI (Key Performance Indicators). Derefter skal du vælge målgruppe for markedsføringen. Vil du for eksempel nå ud til en helt ny målgruppe, eller vil du nå ud til eksisterende kunder?
Vi anbefaler, at du sætter tid af til at analysere, hvor langt du allerede er kommet, og hvor I vil hen i fremtiden. Hvad har tidligere fungeret? Hvad skal virksomheden fokusere på i fremtiden? Prioriterer I tid og ressourcer fornuftigt på markedsføring, eller er der plads til forbedring? Alt dette vil hjælpe jer med at opsætte en effektiv markedsføringsplan.
Det kan være, at I ønsker at få hjælp til at udføre markedsføringsplanen. Eller måske har I brug for hjælp til at lave en god strategi? Det er muligt at få hjælp fra markedsføringskonsulenter og markedsføringsbureauer, afhængigt af projektets omfang.
Det kan være tilstrækkeligt med en markedsføringskonsulent, hvis du har fokus på én specifik markedsføringskanal. Du kan for eksempel få hjælp af en skribent til at skrive søgemaskineoptimerede tekster, hvis målet er at øge SEO rangeringen. Hvis du skal køre reklame på Facebook, Instagram og andre sociale medier, bør du hellere vælge nogen som har evnerne til dette.
Det kan være nyttigt at vælge et bureau for at kombinere flere forskellige former for digital markedsføring, så I får en gennemført og sammenhængende strategi på tværs af de forskellige kanaler. Det kan nemlig kræve tid, kræfter og relevante evner at koordinere dette på en god måde, specielt hvis du bruger flere uafhængige freelancere. Et markedsføringsbureau vil have mange forskellige konsulenter tilgængelige og kan koordinere projektet for dig.
Det er vigtigt ikke bare at takke ja til det første og bedste markedsføringsbureau, du falder over. Der kan være store prisforskelle på tværs af bureauer og konsulenter. De forskellige aktører kan også specialisere sig inden for forskellige områder. Du kan spare både penge og frustration ved at bruge tid på at vælge den rette aktør.
Det kan være umuligt for konsulenter og bureauer at give dig en god pris for projektet, hvis de ikke får sat sig ordentligt ind i dine behov. Du bør derfor starte med at kartlægge mål, ønsker og behov, så denne information kan lægge grundlaget for tilbuddet. Vær også opmærksom på at du få en detaljeret kontrakt om, hvad der sker, hvis ikke strategien bliver iværksat som aftalt.
Vi anbefaler, at du indhenter tilbud fra forskellige markedsføringsbureauer og forskellige konsulenter, så du har et godt sammenligningsgrundlag. Sørg for at du har givet dem så detaljeret information som muligt, så de kan give dig et nøjagtigt tilbud. Du bør også læse tilbuddene igennem for at tjekke at alle omkostninger er opgivet i tilbuddet. Hvis et tilbud er meget lavere end de andre, så kan det være, at enkelte omkostninger falder udenfor.
Har du brug for hjælp til søgemaskineoptimering, så kan det være aktuelt at sammenligne de bedste SEO-bureauer her.